Siden min deltagelse ved Xterra Grabouw i Sydafrika i februar måned, har stjernerne ikke just stået i træningens tegn. Atter hjemvendt til DK rykkede jeg nemlig teltpælene op, og flyttede i begyndelsen af marts alt mit happengut til 6100 Haderslev. Herefter har det været så som så med træningen, da jeg har været travlt beksæftiget med at få min tilværelse op og stå i det Sønderjyske. Tømning af flyttekasser, bold på stadion samt triviel øvelse i at sige 'Mojn' på de rigtige tidspunkter i en samtal, har stået øverst på min to do liste, og efter at have huseret en lille måneds tid her syd for Kongeåen, er der fremgang at spore på alle fronter.
Dette kan dog ikke siges om min triatlonform, da min TT-cykel langt ind i marts havde held med at gemme sig i al pakkerodet. Det kom derfor ikke som nogen stor overraskelse for mig, at jeg ved dette års Jels DU 3. april kørte hele 8min langsommere end i fjor, og måtte tage til takke med en sekundær placering i top 30 mod sidste års 6. plads.
Netop min cykelform var milevidt fra fordums styrke, og flere af mine bekendte overhalede mig da også på cykelruten med forundrede blikke i øjnene. I mål var der flere der spurgte om jeg var syg, og selvom jeg ganske vist havde været syg i 7 dage ugen forinden, så var der ikke nogen anden forklaring på resultatet, end at formen bare ikke var kommet ud af sit vinterhi endnu. Med mig fra Jels tog jeg dog som altid en rigtig god træningsdag, der bar præg af en meget kompetent eventafvikling hvor alle deltagere efter stævnet hyggede sig med grill pølser og røverhistorier som det sig hør og bør!
Dette kan dog ikke siges om min triatlonform, da min TT-cykel langt ind i marts havde held med at gemme sig i al pakkerodet. Det kom derfor ikke som nogen stor overraskelse for mig, at jeg ved dette års Jels DU 3. april kørte hele 8min langsommere end i fjor, og måtte tage til takke med en sekundær placering i top 30 mod sidste års 6. plads.
Netop min cykelform var milevidt fra fordums styrke, og flere af mine bekendte overhalede mig da også på cykelruten med forundrede blikke i øjnene. I mål var der flere der spurgte om jeg var syg, og selvom jeg ganske vist havde været syg i 7 dage ugen forinden, så var der ikke nogen anden forklaring på resultatet, end at formen bare ikke var kommet ud af sit vinterhi endnu. Med mig fra Jels tog jeg dog som altid en rigtig god træningsdag, der bar præg af en meget kompetent eventafvikling hvor alle deltagere efter stævnet hyggede sig med grill pølser og røverhistorier som det sig hør og bør!
'Fyr til Fyr' - mit første ultraløb!
I dagene efter Jels DU kom kroppen hurtigt ovenpå igen, og jeg kunne mærke hvordan stævnets hårde omgang træning satte gang i min krop. Gradvist fik jeg mere overskud i min træning, og selvom min løbetræning siden januar måned havde været hæmmet af gener i achilles til langt ind i februar, begyndte jeg at glæde mig til mit første ultraløb, der skulle løbe af stablen 9. april på Bornholm ved det 59km lange 'Fyr til Fyr' trailløb. Grundet generne i min achillessene havde jeg primært holdt mig til cross traineren i foråret, og på intet tidspunkt havde jeg løbet længere turer end 80min. varighed - og de kunne tælles på én hånd gennem de sidste par måneder. Det var ikke just den forberedelse jeg havde haft i tankerne da jeg meldte mig til 'Fyr til Fyr', og jeg følte mig derfor en kende uforberedt da jeg troppede op til start kl. 7 lørdag morgen ved Dueodde fyr. Aldrig før havde jeg turde begive mig ud på distancer længere end de famøse 42,195km, og nu lå pludselig 59km kuperet trailløb foran mig. Jeg var selvsagt en kende spændt på, om jeg kunne gennemføre stævnet, eller om min achillessene ville sige fra undervejs - eller måske muskelkramper ville gøre en ende på min dag pga. den beskedne træning. Mine bekymringer skulle dog heldigvis vise sig at blive gjort slemt til skamme.
Løbet var intet mindre end en forrygende oplevelse, med en lækker trail rute der slangede sig langs noget af DK's absolut flotteste kyststrækning. Vejret var perfekt på dagen, og humøret i start området var dejlig afslappet med massere af smil på folks læber. Folk kom ikke kun for at konkurrere, men mindst lige så meget for at få en uforglemmelig oplevelse sammen med gode venner. Jeg selv havde fornøjelsen af at løbe de første km. med mine gode ven Line Søderlund, som jeg tidligere har kørt Adventure race og Swimrun stævne med. Dette sikrede et fornuftigt pace de første par km, indtil feltet var kommet ud på stranden, og gradvist blev trukket ud langs den hvide sandstrand. Herefter ønskede Line og jeg hinanden god tur, og jeg begyndte stille og roligt at hale ind på førergruppen, som jeg nåede efter små 6-7km. Her faldt vi hurtigt i snak om løst og fast, og jeg nød til fulde den afslappede stemning som prægede frontgruppen. Hyggen varede ved indtil første væskedepot i Svaneke ved 18km, hvor gruppen gradvist begyndte at splitte op pga. terræn med mange store og små klipper og sten. Da jeg ikke er nogen bjergged gled frontgruppen langsomt væk fra mig, og de næste 4-5km løb jeg alene, før jeg igen kom op på grusstier og senere asfaltvej. Distancen på de 59km rumlede hele tiden i mit hoved, og derfor holdt jeg et behersket pace uden at forcere på noget tidspunkt.
Efter 25km fik jeg igen kontakt til frontgruppen, og snart lå jeg i front med et lille hul ned til forfølgerne, der blandt andet bestod af de to foregående års vindere. I takt med at mit hul til dem voksede, voksede min indre usikkerhed også om, hvorvidt jeg havde valgt et for højt tempo, og om jeg ville kunne holde dette hele vejen hjem. Mit tempo føltes forholdsvis afslappet, men min logik fortalte mig, at hvis vinderne fra i fjor begge holdt et langsommere tempo, var det nok fordi deres erfaring havde lært dem ikke at brænde benene af for tidligt!
Alligevel følte jeg ikke behov for at sagtne farten, og jeg fortsatte derfor mit afstadige tempo. Ved 2. væskedepot efter 38km havde jeg 3min. ned til forfølgerne, og med godt 20km tilbage kunne disse minutter hurtigt ædes op af forfølgerne, hvis først jeg begyndte at få kramper, gå eller lignende. Jeg holdt derfor et konservativt tempo, og det havde jeg heldigvis held med at holde resten af vejen til mål. Jeg blev ved med at spise og drikke undervejs af mine medbragte 32GI geler og min drikkedunk med Cola, og der opstod på intet tidspunkt kriser af nogen art. I mål var jeg hele 20min foran nr. 2, og det var fuldstændig surrealistisk at stå på toppen ved Hammer Fyr som vinder af mit første forsøg på et ultraløb!
Efter 25km fik jeg igen kontakt til frontgruppen, og snart lå jeg i front med et lille hul ned til forfølgerne, der blandt andet bestod af de to foregående års vindere. I takt med at mit hul til dem voksede, voksede min indre usikkerhed også om, hvorvidt jeg havde valgt et for højt tempo, og om jeg ville kunne holde dette hele vejen hjem. Mit tempo føltes forholdsvis afslappet, men min logik fortalte mig, at hvis vinderne fra i fjor begge holdt et langsommere tempo, var det nok fordi deres erfaring havde lært dem ikke at brænde benene af for tidligt!
Alligevel følte jeg ikke behov for at sagtne farten, og jeg fortsatte derfor mit afstadige tempo. Ved 2. væskedepot efter 38km havde jeg 3min. ned til forfølgerne, og med godt 20km tilbage kunne disse minutter hurtigt ædes op af forfølgerne, hvis først jeg begyndte at få kramper, gå eller lignende. Jeg holdt derfor et konservativt tempo, og det havde jeg heldigvis held med at holde resten af vejen til mål. Jeg blev ved med at spise og drikke undervejs af mine medbragte 32GI geler og min drikkedunk med Cola, og der opstod på intet tidspunkt kriser af nogen art. I mål var jeg hele 20min foran nr. 2, og det var fuldstændig surrealistisk at stå på toppen ved Hammer Fyr som vinder af mit første forsøg på et ultraløb!
Jels Triatlon up next
Grundformen er med andre ord på vej frem, om end der stadig skal arbejdes en del med min cykelform, inden jeg igen stiller klar på startstregen i Jels til Jels Triatlon 18. juni. Som nævnt var stævneafviklingen til Jels DU af høj klasse, så jeg glæder mig rigtig meget til at bide skeer med årets første 1/2IM distance til juni. Inden da står den på træningslejre med Vejle Tri i hhv. Skærbæk og i Harzen, så der skulle være gode muligheder for at få fintunet formen inden da. Sæsonen er nu for alvor i gang, og jeg glæder mig til de mange spændende oplevelser der venter forude.