Fyr til Fyr anno 2018 blev en super fed dag, og den perfekte opstart på 2018 sæsonen. Ikke nok med at jeg gentog min sejr fra 2016, men det skete også i lækker solskinsvejr og med medvind på store dele af ruten, blot 1 uge efter at der havde været snestorm på Bornholm. Sporet var da også præget af en hel del mudder, hvilket gjorde forholdene sværere end i 2016, men det kunne ikke mindske min begejstring over endnu engang at have haft fornøjelsen af at kunne løbe i noget af Danmarks absolut smukkeste natur på de ca. 59km trailløb.
Udover det gode vejr var der også spænding om resultatet stort set fra start til slut. Efter at jeg ved North Coast Ultra i april måned 2017 kørte mig selv helt i sænk ved at ligge for hårdt fra land i sæsonens første race, valgte jeg denne gang at tage den stille og roligt fra start, og i stedet benytte de første 6-7km til at sludre med et par bekendte, inden jeg så småt begyndte at øge tempoet og trække fra den gruppe jeg havde fulgtes med. I front havde et par ivrige løbere allerede skabt et hul på 5-7 minutter, og dette hul var på et tidspunkt oppe på over 10min! Ved 2. væskedepot i Gudhjem efter 38km havde jeg løbet mig op på en 2. plads, men der var stadig ca. 8min op til nr. 1. Jeg fulgte fortsat mit eget adstadige tempo, og fokuserede på at holde rytmen og en høj kadence, samt nyde den smukke natur jeg løb igennem mens jeg passerede Helligdomsklipperne.

Da jeg nåede til 48km mærket i Tejn passerede jeg forbi det sommerhus som mig og min kæreste boede i, og længere fremme af vejen kunne jeg pludselig se en trailløber. Min kæreste stod ude foran sommerhuset på ruten, og da jeg passerede hende råbte hun at det var nr. 1 oppe foran, og at han så helt færdig ud. Det var som om at smerterne fra mine tæer og ømme stænger pludselig forsvandt, og jagten gik straks ind på at overhale nr. 1 og lægge så meget afstand til ham så hurtigt som muligt. Jeg kom hurtigt op på siden af ham, hvor han nikkede og sagde at han var gået helt kold "ude i Helligdommen". Derfra var der ikke andet for end at ønske god tur idet jeg tog føringen, og straks skabe så stort et hul til nr. 2 som muligt, så han ikke skulle få lyst til at gøre mig følgeskab. De sidste 10km ind mod mål føltes uendeligt lange, og især den sidste stejle stigning op til Hammer Fyr (65 højdemeter) trak virkelig tænder ud! Men op kom jeg, og efter 4t35min48sek kunne jeg endelig sætte hænderne på Hammer Fyr som den første løber, og nyde en tiltrængt øl i mål i det gode vejr. Nr. 2 kom i mål knap 12min senere - et forspring som jeg vildt nok havde formået at opbygge på de sidste sølle 10km af dagens rute. Det betød samtidig, at jeg på de sidste 20km fra væskedepot nr. 2 i Gudhjem og frem til mål havde hentet godt 20min på dagens nr, 2'er - quitters never win - winners never quit ;-)
TV2 Bornholm var ude og dække løbet, og man kan se deres dækning herunder:
TV-indslag: http://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&serienavn=Nyheder&id=744255
Artikel og video: http://m.tv2bornholm.dk/?area=nyhed&id=213750
Resultater kan ses her: http://www.racesplitter.com/races/D2556FF7D
Fyr til Fyr blev en perfekt opstart på 2018 sæsonen, og efter at have givet benene et par ugers ro fra løb føles kroppen klar til at komme tilbage til den strukturerede træning, inden det igen går løs den 11. maj, hvor Ironman 70.3 Mallorca står for skud. Det skal blive fedt at komme tilbage til Mallorca efter min påsketræningslejr dernede, og finde ud af om jeg stadig kan finde ud af at svømme, cykle og løbe selvom min træning mest af alt har været lystbetonet, og derfor ikke just har været fyldt med lange svømmepas eller hårde kombiløb. Mine forventninger er derfor ganske beherskede frem mod sæsonens første triatlon, men uanset hvad glæder jeg mig til at køre race igen sammen med gode venner under sydens sol. Vamos a Mallorca!