Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen - Harzen har alle dage været god ved mig. Blandingen af god solid tysk kost og det kuperede landsskab kan bare noget, og efter min hjemkomst fra min træningslejr i Harzen i maj måned, har formkurven kun peget en vej - opad! De første spæde tegn viste sig allerede i starten af juni, hvor jeg på en kuperet rute vandt 1/2 maraton distancen ved det lokale Hejlsnorløb i tiden 1t19min37sek. Dernæst stod den på en velfortjent friweekend med fødselsdagsfejring af undertegnet, inden sæsonens første seriøse formtest skulle stå ved Jels Triatlon 18. juni på den halve IM distance.
Jels Triatlon
Mine forberedelser frem mod Jels Tri havde været begrænsede, om end jeg føler jeg formåede at få mest mulig træning ud af en presset hverdag. Overtræning var jeg i hvert fald ikke i nærheden af, så det var med friske ben jeg stillede til start ved Jels Triatlon, der igen igen formåede at stille et flot organiseret stævne på benene - tak for det - Og tilmed til en deltagerpris på sølle godt 600kr!!
Dagen startede mildest talt ikke som jeg havde håbet. Allerede inden start måtte jeg nemlig se til, mens min elektroniske Di2 gearskifter gik fra 50% opladt til 110% dødt, i løbet af de 30min det tog mig at køre fra Haderslev til Jels. Gearet virkede da jeg kørte hjemmefra om morgenen, men ved ankomsten i Jels nægtede det at skifte gear. Batteriet var total dødt, og kæden var håbløst fanget på lille klinge og største gear!
Ivrige læsere af bloggen vil måske svagt kunne erindre en lignende episode under min deltagelse ved Challenge Roth i 2015, hvor batteriet (næsten) gik dødt undervejs på de 180km cykling. I Roth kunne jeg dog alligevel skifte gear på lille klinge - NOT THIS TIME BABY! Batteriet var denne gang helt dødt, og jeg havde derfor kun et valg - at køre samtlige 88km på 39/11 gearing, med en kæde der skrabede mod gearskifteren HELE vejen!
Dagen startede mildest talt ikke som jeg havde håbet. Allerede inden start måtte jeg nemlig se til, mens min elektroniske Di2 gearskifter gik fra 50% opladt til 110% dødt, i løbet af de 30min det tog mig at køre fra Haderslev til Jels. Gearet virkede da jeg kørte hjemmefra om morgenen, men ved ankomsten i Jels nægtede det at skifte gear. Batteriet var total dødt, og kæden var håbløst fanget på lille klinge og største gear!
Ivrige læsere af bloggen vil måske svagt kunne erindre en lignende episode under min deltagelse ved Challenge Roth i 2015, hvor batteriet (næsten) gik dødt undervejs på de 180km cykling. I Roth kunne jeg dog alligevel skifte gear på lille klinge - NOT THIS TIME BABY! Batteriet var denne gang helt dødt, og jeg havde derfor kun et valg - at køre samtlige 88km på 39/11 gearing, med en kæde der skrabede mod gearskifteren HELE vejen!
I stedet for at brænde helt sammen over mit uduelige udstyr, forsøgte jeg at finde fornyet gejst i denne ekstra lille udfordring, og fandt motivation i det faktum, at såfremt det skulle lykkes mig at gennemføre stævnet under disse forhold, uanset placering, så ville det være en sejr i sig selv. Starten gik smertefrit i den flotte Jels Badesø, der bød på enkelte små bølger undervejs, da blæsten havde fået godt tag i Sønderjylland. Efter en godkendt svømning i 33min32sek gik turen ud på de 88 vindblæste km, og på min nye 'single-speed' cykel gik der ikke mange øjeblikke, før jeg var oppe og stå i pedalerne på vej op af dagens første bakke i noget der minder om kadence 50. Herfra stod den på ren 'kraftausdauer' på vej mod T2, men alligevel formåede jeg at hente ind på de foran kørende, og til min store overraskelse nåede jeg T2 på en foreløbig 2. plads, med en cykelsplit på 2t13min15sek.
Den tunge kadence på cyklen havde dog gjort sit indhug i mine løbeben, og de første 5km var ren lidelse uden rytme eller flow. Snart blev jeg overhalet bagfra af en hurtigt løbende Søren Kofoed, og forhåbningen om at tage føringen i løbet syntes pludselig langt væk. Mit løbepace føltes kluntet og sløvt, men jeg forsøgte at kæmpe videre så godt jeg kunne - som altid kørte jeg hele dagen uden hverken ur eller cykelcomputer, og jeg støttede mig derfor alene til min fornemmelse for hvad kroppen kunne klare.
Efter 15km kom jeg overraskende nok op på 2. pladsen igen, da Søren måtte trække sig med achilles-gener. Samtidig fik jeg meldingen at nr. 1 var ved at gå kold, og de sidste 5km blev med ét til en ren mandejagt. Med 2km igen lykkedes det så endelig at overhale den førende, og i tiden 4t7min46sek kunne jeg krydse målstregen som vinder af Jels Triatlon, med dagens hurtigste løbesplit på 1t17min34sek - F***CK hvor var det fedt at vinde, især efter al det bøvl i timerne op til stævnestart! Sæsonens første formtest blev dermed en succes, og der blev sat en god portion selvtillid ind på den mentale konto frem mod næste stævne i Rødekro.
Den tunge kadence på cyklen havde dog gjort sit indhug i mine løbeben, og de første 5km var ren lidelse uden rytme eller flow. Snart blev jeg overhalet bagfra af en hurtigt løbende Søren Kofoed, og forhåbningen om at tage føringen i løbet syntes pludselig langt væk. Mit løbepace føltes kluntet og sløvt, men jeg forsøgte at kæmpe videre så godt jeg kunne - som altid kørte jeg hele dagen uden hverken ur eller cykelcomputer, og jeg støttede mig derfor alene til min fornemmelse for hvad kroppen kunne klare.
Efter 15km kom jeg overraskende nok op på 2. pladsen igen, da Søren måtte trække sig med achilles-gener. Samtidig fik jeg meldingen at nr. 1 var ved at gå kold, og de sidste 5km blev med ét til en ren mandejagt. Med 2km igen lykkedes det så endelig at overhale den førende, og i tiden 4t7min46sek kunne jeg krydse målstregen som vinder af Jels Triatlon, med dagens hurtigste løbesplit på 1t17min34sek - F***CK hvor var det fedt at vinde, især efter al det bøvl i timerne op til stævnestart! Sæsonens første formtest blev dermed en succes, og der blev sat en god portion selvtillid ind på den mentale konto frem mod næste stævne i Rødekro.
Rødekro Triatlon
Weekenden efter Jels stod den nemlig igen på stævne, denne gang i Rødekro, hvor jeg i 2015 hev sejren hjem på OL distancen. Jeg var derfor tilbage for at forsvare min titel, og Rødekro IF & Motion med formand John Hansen i spidsen bød som altid velkommen til et rigtig flot arrangeret stævne i den Sønderjyske triatlon hovedstad. Jeg havde aldrig før kørt triatlon stævner to weekender i streg, så med et hårdt 1/2IM i benene var jeg spændt på at se hvordan kroppen ville reagere på den noget højere intensitet på OL distancen.
Heldigvis havde jeg i ugen op til stævnet endelig fået styr på udfordringerne med min Di2 gearskifter, der efter en tur på værksted viste sig at skyldes en manglende software opdatering af systemet (og altså IKKE en forglemmelse om at lade skidtet op, som mange spydige kommentarer på facebook ellers foreslog i dagene efter Jels ;-) )
Jeg var derfor klar da startskuddet gik kl. 12 søndag middag, og efter et par hundrede meters svømning fandt jeg et par fødder, der holdt en fornuftig fart på vej mod T1. Svømningen tog 23min11sek, og et hurtigt skifte i T1 fik mig ud på cyklen i 4-5 position. En god vind gav deltagerne nok at kæmpe med på cykelruten, men gradvist halede jeg ind på de forankørende, og efter 1t32sek ramte jeg for anden weekend i træk T2 som nr. 2. Herefter gik jagten ind på den førende, og de første 2,5km blev tilbagelagt i 3.15 pace, hvorefter pace faldt en smule til 3.26 på de næste 5km. Igen kørte jeg uden ur, og havde alene min fornemmelse at holde mig til - jeg pressede på, og holdt hele tiden en høj kadence uden at trykke for hårdt til. Efter godt 6km nåede jeg endelig op til den førende Andreas Petz, som jeg stille og rolig glider forbi. Herefter falder mit pace til 3.40, mens mit forspring fortsat øges til godt et minut, inden jeg rammer målstregen i ny pr. på distancen i tiden 1t59min53sek. Det blev tillige til ny PR på de 10km løb i tiden 34min38sek.
Det var mega fedt at forsvare sidste års sejr i Rødekro, og se at kroppen trods et hårdt 1/2IM weekenden forinden alligevel kunne levere en solid præstation.
Heldigvis havde jeg i ugen op til stævnet endelig fået styr på udfordringerne med min Di2 gearskifter, der efter en tur på værksted viste sig at skyldes en manglende software opdatering af systemet (og altså IKKE en forglemmelse om at lade skidtet op, som mange spydige kommentarer på facebook ellers foreslog i dagene efter Jels ;-) )
Jeg var derfor klar da startskuddet gik kl. 12 søndag middag, og efter et par hundrede meters svømning fandt jeg et par fødder, der holdt en fornuftig fart på vej mod T1. Svømningen tog 23min11sek, og et hurtigt skifte i T1 fik mig ud på cyklen i 4-5 position. En god vind gav deltagerne nok at kæmpe med på cykelruten, men gradvist halede jeg ind på de forankørende, og efter 1t32sek ramte jeg for anden weekend i træk T2 som nr. 2. Herefter gik jagten ind på den førende, og de første 2,5km blev tilbagelagt i 3.15 pace, hvorefter pace faldt en smule til 3.26 på de næste 5km. Igen kørte jeg uden ur, og havde alene min fornemmelse at holde mig til - jeg pressede på, og holdt hele tiden en høj kadence uden at trykke for hårdt til. Efter godt 6km nåede jeg endelig op til den førende Andreas Petz, som jeg stille og rolig glider forbi. Herefter falder mit pace til 3.40, mens mit forspring fortsat øges til godt et minut, inden jeg rammer målstregen i ny pr. på distancen i tiden 1t59min53sek. Det blev tillige til ny PR på de 10km løb i tiden 34min38sek.
Det var mega fedt at forsvare sidste års sejr i Rødekro, og se at kroppen trods et hårdt 1/2IM weekenden forinden alligevel kunne levere en solid præstation.
Thor Beach Triatlon
Efter at have kørt tre stævner i juni måned, står den nu på den sidste træningsblok frem mod dette års store mål, Thor Beach Triatlon, hvor jeg ser frem til en på alle måder vild og udfordrende dag. Hvis man ikke allerede har set hvad dette stævne tilbyder af unikke udfordringer, kan jeg varmt anbefale at besøge stævnets hjemmeside, og få syn for sagen - det bliver ulig noget andet man har set på den danske triatlon scene, og jeg er meget spændt på at tage del i første version af hvad der potentielt kan blive et must-do bucket list race for alle triatleter!
For at gøre træningen frem mod Thor Beach ekstra sjov har jeg valgt at placere en træningslejr i Roth i ugen op til Challenge Roth. Sidste år havde jeg fornøjelsen af at køre dette legendariske stævne, og jeg glæder mig så meget til at komme tilbage, og tage del i fejringen af de godt 5000 triatleter, der hvert år stiller til start. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre sted at forberede mig på min sæsons største udfordring end ved netop dette stævne!
For at gøre træningen frem mod Thor Beach ekstra sjov har jeg valgt at placere en træningslejr i Roth i ugen op til Challenge Roth. Sidste år havde jeg fornøjelsen af at køre dette legendariske stævne, og jeg glæder mig så meget til at komme tilbage, og tage del i fejringen af de godt 5000 triatleter, der hvert år stiller til start. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre sted at forberede mig på min sæsons største udfordring end ved netop dette stævne!