Det er ikke nogen hemmelighed, at den 1. april var en usædvanlig hård dag i manegen for mig ved North Coast Ultras 53km trialløb i Tisvilde hegn. I ugerne efter stævnet brugte jeg i hvert fald langt mere tid på at æde verdens største tudekiks end jeg gjorde på træning. Jo vist, jeg var da pænt stolt over at gennemføre et stævne, hvor jeg var så langt ud i torvene, men stoltheden er til at styre, når man samtidig skal bede sin kæreste om at binde ens sko. Efter en tiltrængt påskeferie i Venedig vendte jeg gradvist tilbage til træningsskoene, med håbet om at kunne nå at mønstre en respektabel form, inden maj og juni måned bød på hele 3 stævne-weekender i streg!
Harzen über alles - 10. til 14. maj.
Inden stævnerne skulle løbe af stablen, blev der dog lige tid til den årlige træningslejr i Harzen, hvor Bloksbjerg vanen tro skulle bestiges, så tiderne fra de forrige år kunne sammenlignes med dette års tider, og dermed give et lille preg om hvor formen befandt sig. Mega lækkert vejr og godt selskab gjorde turen til en lille succes, hvor jeg genfandt noget tabt form på toppen af Bloksbjerg. Solid tysk kost og dertilhørende weissbier har alle dage været godt for en træningsramt krop.
28. maj - Haderslev Triatlon (1/4 IM)
Atter hjemvendt fra Harzen havde jeg for første gang ever fornøjelsen af at kunne køre min sæsons første tri-stævne på hjemmebane, da Haderslev Tri 2000' finest bød på triatlonfest i det sønderjyske den 28. maj. Mine egne forventninger til formen var afdæmpet oven på et par måneder med blandet træningskvalitet, men jeg glædede mig til endnu en oplevelse med den sport jeg holder så meget af. Stævnet var flot afviklet i høj solskin, og dagens 1/4IM stævne kom under bæltet i sikker stil med fornuftige splits på både svømning(16min1sek) og løb(37min12sek), mens cykling(1t9min) fortsat lader noget tilbage at ønske. En samlet 4. plads var jeg godt tilfreds med i det solide felt på dagen, og det var fedt at kunne kæmpe sig igennem dagen med støtte fra hjemmepublikummet fra start til slut.
Stævnet var mit kun andet kombipas i 2017, så det var godt at mærke, at benene ikke havde glemt hvordan de skal løbe efter cyklen. Intervalløb i min daglige træning har jeg kun haft ganske få af i 2017 (kan tælles på 3 fingre), så mit gns. pace på 3.33sek/km på de 10,5km var jeg især glad for, da de næste to stævner i kalenderen begge var rene løbestævner.
Stævnet var mit kun andet kombipas i 2017, så det var godt at mærke, at benene ikke havde glemt hvordan de skal løbe efter cyklen. Intervalløb i min daglige træning har jeg kun haft ganske få af i 2017 (kan tælles på 3 fingre), så mit gns. pace på 3.33sek/km på de 10,5km var jeg især glad for, da de næste to stævner i kalenderen begge var rene løbestævner.
5. juni - Hejlsnorløbet (21,1km)
Weekenden efter Haderslev Triatlon stod jeg for 2. år i træk på startstregen til det lokale Hejlsnorløbet, hvor jeg skulle forsvare min 1. plads på 1/2 maraton distancen fra 2016. Ruten slænger sig langs det skønne kuperede kystområde ved Hejlsminde, og og efter at have sat de øvrige konkurrenter på dagens første stigning gennemførte jeg løbet i kontrolleret stil, uden at forcere undervejs. Jeg havde nemlig allerede mine øjne stift rettet frem mod næste weekends krabat af en udfordring, det 58km lange trailløb Ultraløbet Gendarmstien. Hejlsnorløbet blev derfor primært brugt som en sidste generalprøve, hvor jeg skulle have testet mit forventede racepace til Gendarmstien af, og samtidig skulle jeg så også liiiige have testet, om det overhovedet ville være forsvarligt at deltage i Gendarmstien, efter at min venstre knæhase igennem de par sidste måneder havde drillet med ømhed. Heldigvis var der ikke de store kvaler fra knæhasen, og jeg kunne derfor gennemføre Hejlsnorløbet i tiden 1t23min40sek, og dermed forsvare min 1. plads fra 2016. Præmierne var som altid overdådige ved dette stævne, og udover en kæmpe kurv med guf, var der også et startnummer til løbet i 2018 - I'll be back!
10. juni - Ultraløbet Gendarmstien (58km)
Efter mit løb ved Hejslnorløbet, var der nu ikke tvivl i mit hoved om, at det ville være forsvarligt at stille til start ved Gendarmstien, selvom min venstre knæhase havde givet bøvl og ømhed gennem længere tid. Man kan virkelig f*cke sin krop godt og grundigt op, hvis man giver sig i kast med 58km trailløb med småskavanker hist og her, og selvom jeg havde set meget frem til at stifte bekendtskab med den flotte natur langs Gendarmstien, så var det ikke noget jeg var parat til at satse liv og lemmer for. Så da jeg stod på startstregen kl. 11 lørdag formiddag ved den dansk-tyske grænse og blev sendt afsted i det lækre solskinsvejr på de 58km trailløb, var det med et stort smil på læben over endelig at være kommet helskindet frem til startstregen.
Resten af dagen var én stor oplevelse. Det var en alt for lækker oplevelse at løbe stort set hele ruten med højreskøjten solidt placeret i vandkanten, mens Gendarmstien snoede sig lækker og indbydende langs Flensborg Fjord, imens solen strålede fra en blå himmel. Det var en begejstrende oplevelse at blive heppet på vejs af min kære familie, der flere gange dukkede op langs ruten og fik smilet frem hos mig. Det var en decideret frustrerende oplevelse at løbe forkert på ruten hele 3 gange, så jeg i 5km måtte se mig hensat til 2. pladsen, inden jeg igen kunne sætte mig i førersædet. Samtidig blev dagens 58km stille og roligt forlænget til i alt 59,7km, før jeg langt om længe kunne krydse målstregen. Og endelige var det en fed oplevelse at se hvordan kroppen bare arbejdede derudad, og kunne holde en fornuftig løbeteknik og pace selv på de sidste 10km af ruten, hvor benene mest af alt føltes som beton, og den varme dag virkelig satte sig sine spor i kroppen.
Efter at have tilbagelagt de første 40km på 2t44min, blev terrænet de sidste 15km mere kuperet, og når det endelige var fladt, skyldtes det at jeg løb ude på stranden mellem store sten. Tempoet blev derfor trukket godt og grundigt ned i sølet, og der var derfor rigelig med tid til at "nyde" den tiltagende fornemmelse af ømhed og stivhed i mine lår, mens de sidste 5-10km lod til at strække sig uendelig langt ud.
Men i mål kom jeg jo, og tilmed i ny PR på distancen på 4t19min20sek, hvilket også skulle vise sig at være en ny banerekord. Der er bare noget mega skønt over at krydse målstregen efter så langt og oplevelsesrigt løb, og vide at man endelige kan slappe lidt af, og bare nyde det gode vejr, det gode selskab i mål, og at man ikke skal lave andet den kommende uge end at spise masser af god mad, og nyde lidt R'n'R fra alt der minder om træning.
Den kommende tid kommer derfor til at være præget af en langsom tilbagevenden til den strukturerede træning over flere uger, hvor jeg gerne skulle sikre mig at min knæhase blandt andet kommer helt op i gear igen, inden næste store udfordring står for døren, når jeg den 5. august står på startstregen til dette års version af Thor Beach Triatlon på den halve ironman distance. Det blir' fedt!
Men i mål kom jeg jo, og tilmed i ny PR på distancen på 4t19min20sek, hvilket også skulle vise sig at være en ny banerekord. Der er bare noget mega skønt over at krydse målstregen efter så langt og oplevelsesrigt løb, og vide at man endelige kan slappe lidt af, og bare nyde det gode vejr, det gode selskab i mål, og at man ikke skal lave andet den kommende uge end at spise masser af god mad, og nyde lidt R'n'R fra alt der minder om træning.
Den kommende tid kommer derfor til at være præget af en langsom tilbagevenden til den strukturerede træning over flere uger, hvor jeg gerne skulle sikre mig at min knæhase blandt andet kommer helt op i gear igen, inden næste store udfordring står for døren, når jeg den 5. august står på startstregen til dette års version af Thor Beach Triatlon på den halve ironman distance. Det blir' fedt!