Foråret er småt ved at kigge frem, og jeg har derfor rettet mit træningsfokus mod mit første stævne i år, der bliver det 53km lange trail løb North Coast Ultra ved Tisvildeleje. Det har dog været en gradvis tilbagevenden til den strukturerede træning efter et par gode ugers vinterferie på Maldiverne og Sri Lanka, og i mellemtiden har jeg også haft tid til at lave denne personlige TOP 10 over de fedeste stævner jeg har kørt i min tid som triatlet. Med godt og vel 9 sæsoner bag mig som glad triatlet, har det ikke just været nemt at vælge blandt de mange stævner, som jeg har haft fornøjelsen af at deltage i gennem tidens løb i ind og udland. Ikke desto mindre er her mit bedste bud på en personlig top 10 over de fedeste stævner jeg har deltaget i til dags dato. Jeg håber det kan bidrage med lidt inspiration derude, imens vi alle går og venter spændt på, at triatlon sæsonen 2017 begynder lige om snart.
Nr. 10 - Challenge Fuerteventura (1/2IM), De kanariske øer
Kort og godt: Et fedt stævne der ligger tidligt på sæsonen i slutningen af april måned. Der bydes på en hård svømning med gode bølger, en meget hård og ærlig 90 km cykelrute med knap 1200 højdemeter, og endelig en meget hård løberute med over 250 højdemeter. Lækkert stævne at starte sæsonen med, mens det endnu er koldt hjemme i lille DK.
Nr. 9 - Challenge Sardinien (1/2IM), Italien
Kort og godt: Lækkert sted at slutte sæsonen af med manér i slutningen af oktober måned. Stævnet har en fed cykelrute med 1000 højdemeter, samt bjerge og havudsigt. Læg dertil et meget velorganiseret set-up (med en overdådig buffet i mål), og så er du garanteret en klasse oplevelse i de smukke omgivelser på Sardinien.
Nr. 8 - ITU VM Lang i Victoria-Gasteiz (4-120-30), Spanien
Kort og godt: ITU VM Lang i Vitoria-Gasteiz var min første optræden på det danske Age-Group Landshold, og med en 2. plads til VM (kun slået af Hulken aKa Henrik Hyllelund), var det selvsagt en stor oplevelse. Derudover byder området i Baskerlandet på lækker natur, masser af asfalt og lækre udendørs 50m pools. Det er ikke så underligt at triatlon-stjerner som Javier Gomes og Gwen Jorgensen tager til netop Vitoria-Gasteiz for at træne. På stævnedagen var der masser af danske flag undervejs, hvilket gjorde oplevelsen ekstra speciel.
Nr. 7 - Challenge Vichy (1/2IM), Frankrig
Kort og godt: Min første sejr nogensinde til et triatlonstævne fandt sted ved Challenge Vichy 1/2IM i Frankrig, så det skal selvfølgelig med på listen. Stævnet var enormt velorganiseret, med suveræn service og mad fra start til slut. Svømningen foregik i pool-lignende forhold i den kunstigt anlagte å, og løberuten løb langs med og rundt om åen, så der altid er lidt at kigge på, når syren virkelig brænder i lårbasserne! Stævnet har efterfølgende skiftet navn til Ironman Vichy.
Nr. 6 - IM 70.3 Phuket (1/2IM), Thailand
Kort og godt: What's not to like! Paradis, tyk tyk luftfugtighed, høje varmegrader og en brændende sol. Det er bare for fedt at køre stævne under fremmede himmelstrøg, især når man bliver udfordret på parametre man normalt aldrig møder i lille DK. Læg dertil en hård svømning i gode bølger (uden våddragt), en cykelrute med knap 1000 højdemeter og stigninger så stejle, at baghjulet flere gange fedtede rundt på vej op, og til slut en løbetur gennem palmer og skov i klæbrig varme. Jeg blev maks presset til dette stævne, og der var flere gange i dagene op til stævnet, hvor jeg ikke troede at jeg ville kunne præstere under disse forhold. Det var derfor total overrumplende, at jeg endte med at blive hurtigste age group atlet samlet, og dermed sikre mig den Hawaii kvalifikation som jeg kom til Phuket efter. Det var for fed en tur! Stævnet hedder idag Challenge Phuket.
Nr. 5 - Ironman Hawaii, USA
Kort og godt: Selvfølgelig skal Ironman Hawaii med på min top 10, alene af den simple årsag at stævnet er legendarisk, og formår at holde mig og resten af Tri-Danmark vågen til langt ud på natten år efter år den 2. lørdag i oktober måned. Stævnet er det centrale højdepunkt i triatlonårets kalender, og det burde være alle forundt at få muligheden for at deltage ved dette stævne. Der er noget helt specielt ved at stille til start på Hawaii velvidende, at samtlige 2000 deltagere alle har kvalificeret sig ved stævner verden over, og har set frem til racedag som aldrig før. At få lov at konkurrere mod de aller bedste amatører i verden, og samtidig få mulighed for at deltage samtidig med de bedste professionelle langdistance triatleter i verden, er selvsagt unikt. Jeg har været så heldig at deltage to gange ved Ironman Hawaii i 2012 (9t48min) og i 2013 (8t55m), og hver gang har det været enestående oplevelser. At jeg fortsat er indehaver af den hurtigste danske amatør tid ved stævnet, er stadig helt surrealistisk for mig!
Nr. 4 - Challenge Copenhagen (IM), Danmark
Kort og godt: Den betydning som Challenge Copenhagen stævnet har haft for udviklingen af dansk triatlon er helt unik, og ligesom triatlon sporten i Danmark for alvor er begyndt at vokse siden stævnets første afvikling i 2010, så har stævnet ligeledes hvert år taget kvantespring hvad angår selve arrangeringen og afviklingen af stævnet. Jeg har deltage i stævnet i 2010 (9t49min) og 2011 (8t41min), og i 2012 deltog jeg på relay-hold - hvert år har stævnet forbedret kvaliteten og oplevelsen for deltagerne, og hvert år er flere tilskuere kommet til for at tage del i festlighederne, der med sit afsluttende maraton i Københavns centrum binder flere af hovedstadens mange seværdigheder sammen i et forførende triatlonstævne. Stævnet har efterfølgende skiftet navn til Ironman Copenhagen.
Nr. 3 - Alpe D'Huez Triatlon (2,2-112-22) - Frankrig
Kort og godt: Dette bæst af et stævne er en rigtig mandeudfordring, for dem der har flere triatlonstævner bag sig, og som higer efter den næste store udfordring. Stævnet tilbyder en kølig svømmetur i det 12 grader kolde vand, hvorefter de 112km cykling tager én op af tre granvoksne stigninger, hvoraf Alpe D'Huez med sine 21 famøse hårnålesving og sine utallige højdemeter og stigningsprocenter er den sidste af dem, inden man slutter af med 22km kuperet løb i godt og vel 2000 meters højde. Mega fed udfordring, og utrolig smuk natur - Velbekomme!
Nr. 2 - Thor Beach Triatlon (IM), Danmark
Kort og godt: Thor Beach Triatlon er noget helt unikt i triatlon verdenen. Med en mildest talt udfordrende svømning i Vesterhavet, en vindomblæst cykelrute langs Nissum Fjord, og ikke mindst det afsluttende strand-maraton langs den mennesketomme vestkyst, er der her, som stævnets slogan slår fast, vitterligt tale om en kamp mellem dig og naturen - mellem dig og elementerne - mellem dine trætte muskler og din fighter vilje. Når du rammer den mennesketomme strand og påbegynder det afsluttende maraton, er det som om tiden ophører, og du er overladt helt alene i den vilde natur. Det buldrende Vesterhav gør det umuligt at tænke en selvstændig tanke, og det tunge sand tærer på både mentale og fysiske ressourcer fra første skridt. Da jeg efter 10t16min nåede målstregen ved stævnets første afvikling i 2016, var det med den mest udbrændte fornemmelse jeg nogensinde har haft efter et triatlon stævne. Man får intet foræret på denne, på samme tid betagende smukke og brutale rute, men hvis man når den lange lange vej til målstregen, er man uden tvivl blevet en stor personlig oplevelse rigere!
Nr. 1 - Challenge Roth (IM) - Tyskland
Kort og godt: Challenge Roth er for mig indbegrebet af triatlon. Den glæde, entusiasme og vilje der ligger bag organiseringen og afviklingen af dette stævne er uden sidestykke noget andet sted i verden. Jeg kørte stævnet i 2015, og jeg var så imponeret over den gejst og glæde som stævnet fremmanede hos alle der tog del i eventet, at jeg igen i 2016 drog derned som tilskuer, bare for at opleve den unikke stemning, som de 5000 deltagende atleter, de godt 120.000 tilskuere, og de 7000 frivillige medhjælpere skaber sammen år efter år. Stævnet har alt hvad hjertet begærer af udfordrende ruter, massiv tilskueropbakning, en verdensklasse organisering bag sig, og vigtigst af alt et skønt glimt i øjet, der minder dig om, at du først og fremmest er kommet til Roth, for at få en fantastisk oplevelse fra start til mål. Mange tror, at man er nødsaget til at rejse om på den anden side af kloden for at tage del i de fedeste stævner i verden, men heldigvis skal man blot 6-7 timer syd for den danske grænse i midten af juli måned, for at finde den bedste triatlonfest der findes. Og nå ja, så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at verdensrekorden på Ironman distancen netop er sat på denne rute i tiden 7t35min39sek i 2016 af Jan Frodeno - så jagter man en ny PR på Ironman distancen, så er denne rute selvsagt oplagt til formålet! Hvad venter du på?!