Siden min deltagelse i det alt for fede Thor Beach Triatlon 6. august, har jeg for en gangs skyld nydt lidt tid væk fra den almindelige triatlon træning. August måned er blevet brugt på at restituere, og det var alene lysten der bestemte min træning. Når vejret var godt hoppede jeg en tur i åbent vand, og jeg fandt også MTB'en frem og fik kørt flere gode ture i skovene omkring Haderslev. Efter flere måneders hård dedikeret ironman træning frem mod Thor Beach Triatlon, var det virkelig tiltrængt at kunne slå hjernen fra, og give sig i kast med de udendørsaktiviteter jeg nu engang havde lyst til. Løbetræningen er altid det sidste jeg starter op igen efter et hårdt stævne, og efter et par uger fandt jeg atter løbeskoene frem, og tog mig nogle ture i skoven. Det blev dog mest til ture på cross traineren, da skadesrisikoen er noget nær lig nul, og samtidig fordi det danske sommervejr ikke altid trak mig udendørs.
Efter godt tre uger på "skånekost" begyndte friskheden gradvist at vende tilbage i kroppen, og snart også lysten til at konkurrere igen. Min kæreste og svigermor havde begge meldt sig til Tønder løbet 3. september på hhv. 10 og 5km distancen, og jeg benyttede derfor lejligheden til at vende tilbage til konkurrence på 1/2 maraton distancen samme dag. Grundet min sparsomme løbetræning var mine forventninger til egen præstation begrænsede, og jeg glædede mig derfor mest af alt til en hyggelig dag sammen med familien, hvor benene måtte løbe hvad de nu engang kunne.
Efter godt tre uger på "skånekost" begyndte friskheden gradvist at vende tilbage i kroppen, og snart også lysten til at konkurrere igen. Min kæreste og svigermor havde begge meldt sig til Tønder løbet 3. september på hhv. 10 og 5km distancen, og jeg benyttede derfor lejligheden til at vende tilbage til konkurrence på 1/2 maraton distancen samme dag. Grundet min sparsomme løbetræning var mine forventninger til egen præstation begrænsede, og jeg glædede mig derfor mest af alt til en hyggelig dag sammen med familien, hvor benene måtte løbe hvad de nu engang kunne.
Tønder 1/2 Maraton
Overraskende nok viste det sig, at benene fra starten af løbet havde godt med fart i sig. Frontgruppens udgangspace på ca. 3.40/km virkede overskueligt for mig, og efter et par km i frontgruppen forsøgte jeg derfor at ryste posen lidt, ved at øge farten til 3.30/km i små 500m, for derefter at skrue tempoet lidt ned igen. Dette efterlod mig i første omgang sammen med 3 øvrige løbere, og da jeg en km. senere lavede et nyt ryk, var der kun en anden løber der kunne følge med. Vinden havde godt fat i Tønder denne lørdag eftermiddag, og jeg valgte derfor at ligge mig "på hjul" af min forfølger og lade ham sætte pacet for en stund, inden jeg omkring 4,5km mærket satte et nyt ryk ind, samtidig med at ruten drejede og vi fik vinden i ryggen. Den næste km. blev tilbagelagt i ca. 3.25/km, og det var nok til at skabe et afgørende hul, som skulle vise sig at holde resten af vejen til mål.
De første 10km blev tilbagelagt i lidt over 36min, men derefter begyndte trætheden også langsomt at melde sig i mine ben. Trætheden blev især hjulpet godt på vej af et langt fladt stykke med hård modvind på vej ud mod Møgeltønder, der over godt 3km tvang mit pace ned omkring 4.10/km. Jeg kæmpede hele tiden med at holde en høj kadence og en effektiv løbestil, men det blev hårdere og hårdere at bevare momentum i min løbestil.
Overraskende nok viste det sig, at benene fra starten af løbet havde godt med fart i sig. Frontgruppens udgangspace på ca. 3.40/km virkede overskueligt for mig, og efter et par km i frontgruppen forsøgte jeg derfor at ryste posen lidt, ved at øge farten til 3.30/km i små 500m, for derefter at skrue tempoet lidt ned igen. Dette efterlod mig i første omgang sammen med 3 øvrige løbere, og da jeg en km. senere lavede et nyt ryk, var der kun en anden løber der kunne følge med. Vinden havde godt fat i Tønder denne lørdag eftermiddag, og jeg valgte derfor at ligge mig "på hjul" af min forfølger og lade ham sætte pacet for en stund, inden jeg omkring 4,5km mærket satte et nyt ryk ind, samtidig med at ruten drejede og vi fik vinden i ryggen. Den næste km. blev tilbagelagt i ca. 3.25/km, og det var nok til at skabe et afgørende hul, som skulle vise sig at holde resten af vejen til mål.
De første 10km blev tilbagelagt i lidt over 36min, men derefter begyndte trætheden også langsomt at melde sig i mine ben. Trætheden blev især hjulpet godt på vej af et langt fladt stykke med hård modvind på vej ud mod Møgeltønder, der over godt 3km tvang mit pace ned omkring 4.10/km. Jeg kæmpede hele tiden med at holde en høj kadence og en effektiv løbestil, men det blev hårdere og hårdere at bevare momentum i min løbestil.
.Kilometerne virkede pludselig endeløse, og da jeg nåede til km 17 følte jeg virkelig hammeren fra dagens (nok lidt for) hårde udlæg. Min vejrtrækning var ikke længere ubesværet, og i mit hoved kæmpede jeg en hård mental kamp for at holde benene kørende, og ikke begynde at gå. De sidste km. af ruten løb langs endeløse lange marker, og selvom km. skiltet sagde 19km., virkede det stadig som om jeg havde laaangt hjem. Heldigvis kom der endelig bebyggelse i sigte, og ved 20km mærket drejede jeg for første gang hovedet, for at se om min konkurrent var i syne. Det var han heldigvis ikke, og jeg kunne derfor roligt løbe over målstregen som vinder i tiden 1t18min39sek. Det var en fed dag at komme tilbage i konkurrence på, og hvor kroppen uden tvivl blev presset til grænsen.
Fanø maraton - 10. september
Weekenden efter Tønder løbet var planen oprindeligt, at jeg 10. september skulle køre Xterra Swimrun på hold med Morten Olesen. Desværre kom der sygdom i vejen for Mortens deltagelse i ugen op til stævnet, og derfor var vi tvunget til at melde fra tirsdag i race ugen. Jeg følte egentlig, at jeg var kommet mig godt oven på Tønder Løbet lørdagen forinden, og havde derfor fortsat lyst til at køre race som planlagt. Jeg kunne dog ikke nå at finde en passende team-kammerart inden Xterra Swimrun, og derfor valgte jeg i stedet at lede efter andre stævner. Her faldt jeg over Fanø Maraton, der på 2. år blev afviklet på en naturskøn A-B rute rundt om Fanø, med start og mål ved Fanø Hallen.
Ruten byder på fedt varieret terræn med lige dele klitter, strande, grusstier, skoveje, trails og asfalt, mens deltagerne føres igennem skove, strande, klitplantager og byer. Det var med andre ord en udfordring lige efter mit hoved, og lørdag formiddag stod jeg derfor klar til start på Fanø. Stævnet er et vaskeægte oplevelsesløb med tryk på oplevelse - her sættes lige dele hygge og natur i absolut højsædet.
Ruten byder på fedt varieret terræn med lige dele klitter, strande, grusstier, skoveje, trails og asfalt, mens deltagerne føres igennem skove, strande, klitplantager og byer. Det var med andre ord en udfordring lige efter mit hoved, og lørdag formiddag stod jeg derfor klar til start på Fanø. Stævnet er et vaskeægte oplevelsesløb med tryk på oplevelse - her sættes lige dele hygge og natur i absolut højsædet.
Det var virkelig fedt at løbe igennem Fanøs varierende natur, på denne A-B rute, der sikrede at jeg hele tiden så nyt land foran mig, og hele tiden udfordrede mig. Denne type rute kræver uden tvivl en ekstraordinær indsats for arrangørerne både at markere op og forsyne med væskedepoter, men det er bare alle anstrengelserne værd hvis man spørger mig! Det er ren luksus at få lov til at blive guidet igennem så flot og varierende et landskab, og havde det ikke været for min hang til at komme under 3 timer, så havde jeg uden tvivl kunne nyde det hele endnu bedre.
Markeringen glippede dog et enkelt sted på ruten, hvilket betød at jeg blev ledt ud på en lille omvej, men efter at have løbet 43,1km nåede jeg i mål i tiden 2t55min12sek. Lige i tide til at sætte mig til bords ved den store mål-buffet, der bød på lækkerier med bl.a. den lokale Fanø-laks, spareribs, bøffer mm. Ren luksus at sætte sig til bords efter en flot dag på løbesporet, og jeg kan varmt opfordre alle andre til at prøve kræfter med dette fede løb!
Arrangørerne Kira og hendes mand Jesper brænder virkelig for at skabe rammerne for en fed løbeoplevelse på Fanø, og tager alle forholdsregler for at dette lykkes - med løberens behov i centrum! Jesper er selv ved at være oppe på sit maraton nr. 400, så han ved om nogen hvad der skal til for at skabe et fedt løb... Herfra skal lyde et stort tak for et flot arrangement, som jeg håber kan få mange flere løbere ud på Fanø'gensiske veje når stævnet løber af stablen igen til næste efterår!
Markeringen glippede dog et enkelt sted på ruten, hvilket betød at jeg blev ledt ud på en lille omvej, men efter at have løbet 43,1km nåede jeg i mål i tiden 2t55min12sek. Lige i tide til at sætte mig til bords ved den store mål-buffet, der bød på lækkerier med bl.a. den lokale Fanø-laks, spareribs, bøffer mm. Ren luksus at sætte sig til bords efter en flot dag på løbesporet, og jeg kan varmt opfordre alle andre til at prøve kræfter med dette fede løb!
Arrangørerne Kira og hendes mand Jesper brænder virkelig for at skabe rammerne for en fed løbeoplevelse på Fanø, og tager alle forholdsregler for at dette lykkes - med løberens behov i centrum! Jesper er selv ved at være oppe på sit maraton nr. 400, så han ved om nogen hvad der skal til for at skabe et fedt løb... Herfra skal lyde et stort tak for et flot arrangement, som jeg håber kan få mange flere løbere ud på Fanø'gensiske veje når stævnet løber af stablen igen til næste efterår!