Mudder og mælkesyre ved Ikast Cross Duatlon!
Midt i det kolde efterår er det altid fedt at blive hevet ud af sit vinterhi, og få lidt mudder under løbeskoene, og derfor havde jeg hevet en lørdag formiddag ud af kalenderen for at køre Ikast Cross DU. Efter lidt ro på stævnefronten efter Fanø maraton så jeg frem til at få fyret lidt rust af stængerne, og med kompetent konkurrence fra bl.a. Lars Lomholt fik jeg min sag for på denne lørdag formiddag, hvor vejret viste sig fra sin absolut bedste efterårsside, med blå himmel, sol og ingen vind. Stævnet snoede sig ind og ud af de tætte skove syd for Ikast, og mens jeg trak fra på løbet, så indhentede Lars mig hurtigt på MBT'en, hvor min tekniske formåen fortsat lader meget tilbage at ønske. På løbet var jeg dog i stand til at kæmpe mig tilbage i front, inden endnu en tur på MBT fik mig tilbage på 2. pladsen. På det afsluttende løb havde jeg igen held med at fravriste Lars førerpositionen, og den holdt jeg de sidste par km. til mål, hvor der i bedste Jyde-stil afventede alle deltagere en afsluttende omgang Slå-Søm-i udfordring. Med pulsen bankende i tindingen formåede jeg at slå mit søm i træblokken med 4 slag, hvilket rakte til en delt 4. plads - ikke dårligt for en Københavner, der aldrig tidligere har excelleret i denne disciplin. Ikke overraskende var det en rigtig sønderjyde der løb med sejren, da Lars Lomholt med kun 2 slag var et slag foran de øvrige forfølgere. En sjov afslutning på et velafviklet stævne, der meget belejligt blev afsluttet med varm suppe og øl.

Forlængelse af sponsoraftale med Asics!
Sejren i Ikast er en kærkommen lejlighed til at fejre opgraderingen af min nuværende sponsoraftale med Asics! Et samarbejde, som jeg efter en meget begivenhedsrig 2016-sæson er meget stolt over at kunne lande inden årets udløb. Jeg har sværget til Asics' berømte mængdesko, Asics Kayano, i snart 5 år nu. Kayano har været min favoritsko ved alle former for løbetræning, såvel lange ture som intervalture, ved triatlonstævner såvel Ironman som Xterra, trailløb fra 10km-58km osv. osv. Skoen har været min tro følgesvend siden den hjalp mig over min kroniske achillessene skade jeg havde i 1,5 år tilbage i 2012-2013.
Det er ikke fordi jeg ikke har forsøgt at løbe i andre sko siden da. Mit samarbejde med Asics tillader mig at prøve kræfter med det store udvalg af løbesko som Asics står bag. Som man kan se på billedet nedenfor har jeg løbet mange forskellige typer stævner i mine Kayano sko, men derudover var der flere stævner i perioden 2014-2015, hvor jeg benyttede mig af Asics' noget lettere race sko Asics Gel-Super J33 - en sko som bl.a. Jan Frodeno har brugt gennem de sidste mange år!

Asics Gel-Super J33 er en rigtig lækker løbesko, der mere føles som en sutsko end som en løbesko. Jeg brugte skoen til en række stævner, bl.a. Challenge Barcelona i 2012 & 2013 samt Rødekro Swimrun i 2015. Skoen gav mig desværre lidt ømme achillessener, som jeg har haft tendens til siden min skade tilbage i 2012. Derfor løber jeg idag alle træningspas og alle stævner i mine Asics Kayano sko, som giver al den stødabsorbering mig og mine achillessener har behov for.
Dette er vel netop essensen når det kommer til valg af løbesko - der findes ikke én rigtig løbesko der passer alle. Vi er alle bygget forskelligt, og har forskellige behov afhængig af vægt, højde, løbestil mm. Derfor er det nødvendigt, at man tager udgangspunkt i sig selv når der skal vælges løbesko, og vælger sko der giver mening for én selv. Som den kvikke læser måske har opdaget i billedet ovenfor, så holder mine sko i forholdsvis lang tid, og ofte en hel del længere end de obligatoriske 1000km. som normalt er standarden for disse skos forventede levetid. Trikket er altid at have to ens par sko til sin rådighed, som man skifter imellem fra træningspas til træningspas.
Med det lille tip vil jeg runde af for nu - jeg glæder mig til at arbejde endnu tættere sammen med Asics i 2017, og næste gang skoene skal i kamp bliver ved det traditionsrige Juleløbet Skamlingen ved Kolding, hvor jeg iført den obligatoriske nissehue skal forsøge at forsvare min sejr på halvmaraton distancen fra sidste år. Det bliver uden tvivl en hård omgang med masser af mudder og rigeligt med højdemeter, men når der venter æbleskiver og gløgg i mål bliver det ingen problem at finde fighterviljen frem ;-)